Viden

Viden

Børns trivsel og forebyggelse af mobning er i fokus i dagtilbuddene. Her på siden kan du læse om, hvad mobning er, og om børns rettigheder til et godt børnemiljø.

Hvad er mobning?

Det meste forskning om mobning undersøger mobning i grundskolen. Men den forståelse af mobning, som forskningen fremhæver, kan også bruges i den forebyggende indsats mod mobning i dagtilbuddene og børnenes senere skoleliv.

Forskning om mobning har tidligere været domineret af en individualistisk tilgang til mobning, hvor mobberen ofte blev opfattet som aggressiv og utilpasset, mens ofret ofte blev opfattet som passivt og mere tilpasset.

Et stort dansk forskningsprojekt om mobning ved Aarhus Universitet eXbus (Exploring Bullying in School), viser, at det ikke hænger sådan sammen, og at mobning er et langt mere komplekst problem.

EXbus peger på, at mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. Mobning forudsætter mere end blot ét offer og én mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

Mobning er derfor et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan tillægges enkeltindivider.

 

Definition af mobning

Inspireret af eXbus

 

Mobning er et gruppefænomen

  • Mobning foregĂĄr i og omkring et fællesskab, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
  • Mobning kan være en mĂĄde at skabe et fællesskab pĂĄ, nĂĄr det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
  • Uanset, hvor mobningen foregĂĄr, kan mobbeĂĄrsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter

  • Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.
  • Handlingerne har ofte en systematik, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne. Det kan ogsĂĄ hurtigt skifte, hvilke børn der inkluderes i fællesskabet, og hvilke der ekskluderes.

Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende

  • Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, for eksempel hvis et barn gentagne gange oplever at blive slĂĄet, kaldt grimme ting eller latterliggjort.
  • Mobning kan ogsĂĄ komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, for eksempel hvis de andre børn gĂĄr, nĂĄr barnet kommer, vender øjne, hvisker, etc.

Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra

  • Dette skyldes, at barnet er en del af en bestemt institution, hvor barnet har sin hverdag.
  • Det kan ogsĂĄ være, fordi den sociale sammenhæng for barnet opleves som en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Det kan for eksempel være fritidsklubber eller sportsklubber. For at være en del af et almindeligt børneliv opfattes det som nødvendigt for børn at opholde sig disse steder.

Mobning forudsætter en magtubalance

  • En magtubalance forekommer, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Børns rettigheder

Børn i dagtilbud har (jf. Dagtilbudsloven) krav på et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring.

 

Det gode børnemiljø som en del af den pædagogiske læreplan

Dagtilbuddene er forpligtede til at beskrive, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde i det enkelte dagtilbud. Beskrivelsen skal fremgå af den pædagogiske læreplan, som alle dagtilbud skal udarbejde for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart.

Børnemiljøet skal samtidig vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Det er op til hvert enkelt dagtilbud, hvordan de vil arbejde med børneperspektivet. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) tilbyder værktøjet ”Dagtilbudstermometeret”.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at arbejdet med børnemiljøet integreres i det pædagogiske arbejde via den pædagogiske læreplan.

Gennem den pædagogiske læreplan er dagtilbuddene blandt andet forpligtede til at arbejde med udviklingen af børnenes personlige og sociale kompetencer. Det kan for eksempel være evnen til at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer, samt at kunne forstå samspillet og håndtere de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne. Den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år.

 

Det psykiske børnemiljø

I forhold til mobning er særligt det psykiske børnemiljø relevant. Der er ikke fastsat regler om, at dagtilbuddene er forpligtede til at arbejde med mobning. Men af Vejledning om dagtilbud (2015) fremgår det, at arbejdet med at sikre et godt psykisk børnemiljø blandt andet kan handle om følgende:

  • Hvorvidt samspillet mellem børn og voksne er kendetegnet ved gensidig respekt og tolerance.
  • Børnenes indbyrdes samspil, herunder om 1) børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinanden, om 2) der blandt børn og personale er plads til og accept af menneskers forskelligheder, og om 3) der finder mobning sted blandt børnene.

Fakta om mobning

Forskning viser, at kimen til mobning findes i børnehaven, hvor uhensigtsmæssig social adfærd og negative mønstre allerede kan spores i en tidlig alder. Det kan for eksempel være hos et eller flere børn, der systematisk slår, skubber eller sparker et andet barn, eller som systematisk udelukker et barn fra at være med i legen og børnefællesskabet.

 

Tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) “Dagtilbudstermometer” 2014 viser, at børn generelt er glade for at gĂĄ i børnehave. Dog svarer 6,5 procent af de adspurgte drenge og 4 procent af de adspurgte piger, at de ikke er glade for at gĂĄ i børnehave. 2,9 procent svarer nej til spørgsmĂĄlet om, hvorvidt de har gode venner i børnehaven. Hele 58,7 procent svarer, at nogle af de andre børn har drillet dem, sĂĄ de blev kede af det.

 

Det er naturligt, at børnehavebørn oplever at blive drillet fra tid til anden. Hvis drillerierne derimod er systematiske og foregår over en længere periode, er det problematisk og kan defineres som mobning.