Cases

Cases

Læs hvordan Nørrebro Park skole og Amager Fælled skole  arbejder med at stoppe mobning.

Nørrebro Park Skole

spirende sunde børnefællesskaber

Til kamp for en mobbefri zone: For skoleleder Henrik Wilhelmsen er det altafgørende, at han sammen med ledelsen prioriterer en åben og anerkendende skolekultur.

Der skal være plads til alle Nørrebro Park Skolens 740 elever. Diversiteten, der præger børnenes baggrund, bliver af skolens ansatte set som en dynamik i de sociale fællesskaber og læringsfællesskaber.

Når det kommer til mobning, har skolen klare retningslinjer: ”Det er altafgørende, at vi på skolen signalerer, at mobning ikke er ok. Vi hverken kan eller skal acceptere mobning og hvis vi i ledelsen bliver bevidst om, at der foregår mobning på skolen, handler vi med det samme.” siger skoleleder Henrik Wilhelmsen.

 

Indsatsen begynder ved de mindstes skolestart

Hvert år, når der starter nye elever i børnehaveklassen, indvies forældrene i skolens tanker om gode børnefællesskaber. Her gøres det blandt andet klart for forældrene, at de har et medansvar for, at hele børnegruppen trives. En respektfuld tone er vigtig, når man taler om andre – også derhjemme. Samtidigt opfordres forældrene til at være med til at sikre, at børnenes legegrupper fungerer.

 

Fællesskaber går på tværs af årgange

Når Nørrebro Park Skole lykkes med at skabe trygge børnefællesskaber, er det både i de enkelte klasser, men også på tværs af årgange. Derfor er alle elever i fællesskab med læreren med til at definere regler for, hvordan klassen taler sammen og om hinanden. Sker det alligevel, at der opstår mobning, har skolen et beredskab klar: ”De fleste lærere har gennemgået forløb om konflikthåndtering, og vi ved, at det er vigtigt at tage mobning meget alvorligt. Derfor tager skolebestyrelsen også del i trivselsarbejdet og er med til at definere det sunde skolemiljø”. Siger skoleleder Henrik Wilhelmsen, inden han slutter: ”Det er enormt vigtigt, at skolens elever vil hinanden det godt ud fra devisen om, at det at være og lære sammen skaber fællesskaber”.

Amager Fælled Skole

Mangfoldighed og ligeværd er et forsvar mod mobning

På Amager Fælled Skole bevæger Skoleleder Torben Højman sig væk fra mobbeoffertankegangen og tættere på en forståelse af mobning som et kollektivt problem.

Det handler om at komme mobning til livs ved at fokusere på samspillet i elevgrupperne. På Amager Fælled Skole forstås mobning nemlig først og fremmest som et kollektivt problem, der både skabes og løses i fællesskab. Derfor lærer eleverne igennem aktionslæring at konfliktmægle, så de bliver klædt godt på til at tage hånd om hinanden.

 

Et godt sted at være er et godt sted at lære

Når skolen gør en aktiv indsats for at komme mobning til livs, er det samtidig for at skabe gode forudsætninger og rammer for den faglige læring: ”På vores skole har vi et mindset, der går på, at et godt sted at være er et godt sted at lære. Har man ondt i maven, når man er i skole, kan det være svært at lære. På den måde hænger trivsel og faglighed tæt sammen,” siger skoleleder Torben Højman Jensen.

 

Samværsregler skaber forudsætninger for elevernes fællesskaber
Udover skolens anti-mobbe politik arbejdes der også med specifikke samværsregler, som bl.a. tager afsæt i, hvordan man taler og omgås med hinanden. Det sker ud fra en målsætning om, at ”der skal være plads til alle, men ikke plads til alt” som det står beskrevet i skolens samværsregler. Samværsreglerne er udarbejdet i fællesskab af elever og personale og skal ses som skolens samlede pædagogiske forståelsesramme. Alle forældre introduceres til samværsreglerne, når deres barn starter på skolen.

 

Vi skal komme mobningen i forkøbet
Amager Fælled Skole er et godt eksempel på en skole, der arbejder vellykket med at bekæmpe en usund mobbekultur. ”Det handler om at forudse fremfor at reagere” siger Torben Højman Jensen. Netop derfor arbejder både lærerne og ledelsen med en systematisk tilgang til mobning og trivsel, hvor italesættelsen af forskellige problemstillinger og vedholdenhed ses som vigtige komponenter i bekæmpelsen af mobning. Ledelsen spiller en væsentlig rolle for at skabe en fælles forståelse og tilgang til problemerne, fremhæver Torben Højman Jensen: ”Ledelsen har mobning og trivsel på dagsordenen. Det er vigtigt, at ledelsen italesætter strategier overfor lærerne, så der er et stærkt fælles fokus på håndteringen af mobning”.

Espergærde Skole

Espergærde Skole giver mobning baghjul med gode kammeratskaber og et sundt skolemiljø.

Fælles ansvar og forebyggelse er nøgleord for Espergærde skole, når det kommer til at bekæmpe mobning. Skolen er for længst gået i krig mod mobning.

På Espergærde skole arbejder man med at forebygge mobning igennem inkluderende fællesskaber og fælles ansvar. Både lærere, forældre og elever skal tage del i at skabe en god trivsel for alle elever.

 

En fælles forståelse af mobning
På Espergærde skole er det helt essentielt, at skolen har et fælles værdigrundlag, som kan bruges til at forebygge mobning: ”Det skal være fortløbende og masserende i forhold til, hvad det er for et miljø, vi gerne vil have – både som skole for eleverne og arbejdsplads for lærerne,” siger Skoleleder Andreas Elkjær. Skolens fælles værdigrundlag bygger på god elevtrivsel, tryghed, og på at alle børn føler sig værdifulde og som en del af fællesskabet.

 

Et godt arbejdsfællesskab blandt lærerne
For Skoleleder Andreas Elkjær er det samtidig væsentligt, at lærerne har et godt arbejdsfællesskab, hvor de sammen kan reagere mod mobning. Derfor har skolen ansat fælles tovholder for inklusionsvejlederne, der hjælper med at klæde lærerne bedre på i arbejdet med mobning. Det gode arbejdsfællesskab skabes derfor i kraft af et ledelsesmæssigt fokus og en fælles forståelse af mobning, som lærerne bidrager til at oversætte i deres respektive klasser.

 

Børnene skal kunne udfordre sig selv og hinanden – på en sund måde
Skolen har det seneste års tid arbejdet med ’klasseprofiler’, som er et redskab, der kigger på de enkelte klassers sammensætning og specifikke udfordringer. Det gør det nemmere for lærere og inklusionsvejledere at lokalisere og forebygge de problemer, der måtte være i forhold til mobning. Redskabet er en vigtig brik i arbejdet med en god elevtrivsel: ”Det handler om at skabe en skole, hvor der er plads til børn og unge, og hvor de tør at udfordre sig selv og hinanden uden at blive gjort til grin” afslutter Skoleleder Andreas Elkjær.