Viden

Viden

Mobning omfatter hele f√¶llesskabet og ikke kun √©t offer og √©n mobber. L√¶s mere her om mobning og om b√łrn og unges ret til et godt undervisningsmilj√ł.

Hvad er mobning?

Forskning om mobning har tidligere været domineret af en individualistisk tilgang til mobning, hvor mobberen ofte blev opfattet som aggressiv og skoleutilpasset, mens ofret ofte blev opfattet som passivt og skoletilpasset.

Et stort dansk forskningsprojekt om mobning ved Aarhus Universitet, eXbus (Exploring Bullying in School), viser, at det ikke hænger sådan sammen, og at mobning er et langt mere komplekst problem.

EXbus peger p√•, at mobning handler om en bestemt adf√¶rd, som udspringer af en utryg kultur blandt st√łrre eller mindre grupper.

Mobning foruds√¶tter mere end blot √©t offer og √©n mobber, nemlig tilskuere eller medl√łbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udst√łdelsen eller nedv√¶rdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er derfor et gruppef√¶nomen, som ikke udelukkende kan till√¶gges enkeltindivider.

 

Definition af mobning

Inspireret af eXbus

 

Mobning er et gruppefænomen

  • Mobning foreg√•r i og omkring f√¶llesskaber b√•de offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
  • Mobning kan v√¶re en m√•de at skabe et f√¶llesskab p√•, n√•r det ikke lykkes at samles i f√¶llesskaber om andre emner/aktiviteter.
  • Uanset, hvor mobningen foreg√•r, kan mobbe√•rsagen ikke udelukkende till√¶gges enkelte individer.

Udst√łdelseshandlingerne f√•r en systematisk karakter

  • Udst√łdelseshandlinger i forbindelse med mobning b√¶rer pr√¶g af eksklusion eller fornedrelse.
  • Handlingerne har ofte en systematik, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne. Det kan dog hurtigt skifte, hvilke b√łrn/unge der inkluderes i f√¶llesskabet, og hvilke der ekskluderes.

Mobning kan v√¶re direkte og forf√łlgende eller indirekte og udelukkende

  • Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forf√łlgelse, for eksempel hvis et barn/en ung gentagne gange oplever at blive sl√•et, kaldt grimme ting eller latterliggjort p√• sociale medier.
  • Mobning kan ogs√• komme til udtryk ved den mere tavse og/eller skjulte udelukkelse, for eksempel hvis klassekammerater g√•r, n√•r barnet/den unge kommer, vender √łjne, hvisker, ikke liker opslag p√• sociale medier, etc.

Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som barnet/den unge ikke kan trække sig fra

  • Dette skyldes, at barnet/den unge¬†er en del af en bestemt institution, som for eksempel en skole eller en ungdomsuddannelse,¬†hvor barnet/den unge har sin hverdag.
  • Det kan ogs√• v√¶re,¬†fordi den sociale sammenh√¶ng for barnet/den unge opleves som en foruds√¶tning for at v√¶re en del af f√¶llesskabet. Det kan for eksempel v√¶re fritidsklubber, sportsklubber eller digitale rum. For at v√¶re en del af et almindeligt b√łrneliv opfattes det som n√łdvendigt for b√łrn og unge at opholde sig disse steder.

Mobning forudsætter en magtubalance

  • En magtubalance forekommer, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre v√¶rd end andre.

Hvad er digital mobning?

Mobning foreg√•r ofte steder, hvor b√łrn og unge ikke uden videre kan undlade at v√¶re. Det kan v√¶re i skolen, men ogs√• p√• de sociale medier ‚Äď for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat. Hvis mobning opst√•r, vil de digitale medier ofte v√¶re med til at tydeligg√łre en s√•rbar og ekskluderet position.

Begrebet digital mobning d√¶kker over kr√¶nkende og nedv√¶rdigende handlinger, som b√łrn og unge uds√¶ttes for gennem sociale medier, hvor de har kontakt med andre b√łrn og unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod √©n eller flere personer. Der findes ogs√• en r√¶kke andre kendetegn ved den mobning, som ud√łves gennem digitale medier.

 

Kendetegn ved digital mobning

Inspireret af eXbus

 

  • Det kan foreg√• d√łgnet rundt ‚Äď og der er ikke noget fristed. Den, som det g√•r ud over, f√łler sig sj√¶ldent sikker i det digitale rum og er sj√¶ldent i fred.
  • Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange ‚Äď man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten.
  • Dem, der chikanerer, kan v√¶re anonyme, og der kan herske stor usikkerhed om, hvem afsender er. Det forst√¶rker ogs√• oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte personer ansvarlige.
  • Det kan foreg√• i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – for eksempel voksne. Det er derfor ogs√• sv√¶rt at bevise, at man bliver mobbet.
  • Kropssproget mangler i den digitale verden, s√• h√•rde ord kan f√łles ekstra s√•rende.
  • Mobningen er¬†“glokal” ‚Äď det vil sige, at hele verden (globalt) er tilskuere, men at mobningen for eksempel sker i klassen (lokalt).
  • Den magtubalance, der ofte sker i klassen/i et b√łrnef√¶llesskab, n√•r der foreg√•r mobning, forst√¶rkes i mange tilf√¶lde i de digitale rum, hvor b√łrnene og de unge er til stede uden voksne.

B√łrn og unges rettigheder

B√łrn og unge har krav p√• beskyttelse mod et d√•rligt psykisk undervisningsmilj√ł, og de har ret til en skolegang uden mobning. Det st√•r i¬†FN‚Äôs B√łrnekonvention, hvor det ogs√• fremg√•r, at b√łrn og unge skal beskyttes mod vold og overgreb, herunder psykisk vold.

 

I den danske Undervisningsmilj√łlov st√•r der, at:

‚ÄĚElever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmilj√ł, s√•ledes at¬†undervisningen kan foreg√• sikkerheds- og sundhedsm√¶ssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmilj√łet p√• skoler og¬†uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og l√¶ring, og det omfatter derfor ogs√• uddannelsesstedets psykiske og √¶stetiske milj√ł.‚ÄĚ

 

I Undervisningsmilj√łloven st√•r der, at uddannelsessteder mindst hvert tredje √•r skal lave og offentligg√łre en undervisningsmilj√łvurdering, der ser p√• b√•de det fysiske, psykiske og √¶stetiske undervisningsmilj√ł. Undervisningsmilj√łvurderingen skal beskrive uddannelsesstedets undervisningsmilj√ł og eventuelle udfordringer.

 

Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, har ogs√• ansvaret for, at kravene i Undervisningsmilj√łloven overholdes. Hvis der er problemer med undervisningsmilj√łet for eksempel i form af mobning, skal den ansvarshavende udarbejde en handlingsplan for, hvordan de l√łses.

 

Derfor er det skolens ledelse, man som barn/ung kan s√łge hj√¶lp hos og klage til, hvis der ikke er gjort nok for at stoppe mobningen.

 

Værdiregelsæt og antimobbestrategi

Det er lovpligtigt for folkeskoler at have et værdiregelsæt, der blandt andet skal indeholde en antimobbestrategi. Strategien skal give retningslinjer for god adfærd og respektfulde relationer både mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere.

 

Skolelederen skal, når skoleåret begynder, oplyse eleverne og forældrene om ordensreglerne og værdiregelsættet. Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der sammen med skolelederen fastsætter skolens værdiregelsæt. Skolebestyrelsen kan med fordel hente input til værdiregelsættet fra forældrene, elevrådet, lærerne og pædagogerne.

 

Trivselsmålinger

Det er med folkeskolereformen blevet obligatorisk, at trivslen blandt eleverne måles én gang årligt. Resultatet af trivselsmålingen skal fremgå af den enkelte skoles kvalitetsrapport, som indgår i kommunernes tilsyn. Det anbefales også, at skoler med dårlig trivsel laver en handlingsplan.

Fakta om mobning

Den seneste trivselsmåling på folkeskoleområdet (2016) viser, at hver femte elev i 4.-9. klasse har oplevet mobning. Det peger på, at mobning er et udbredt problem i den danske folkeskole.

Andelen af elever, der angiver at have oplevet mobning, er dog faldet fra 25 procent i 2015 til 20 procent i 2016. Mobning er mest udbredt på de lave klassetrin til trods for, at det er her, der er sket et fald i andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet.

Skoleb√łrnsunders√łgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet viser, at der overordnet er sket et fald i antallet af elever, der oplever mobning siden 1998. Dog peger den seneste unders√łgelse fra 2014 p√•, at tallet for f√łrste gang siden 1998 er steget. Stigningen skyldes, at flere 11-√•rige drenge svarer, at de oplever mere mobning (i alt 11 procent). Der er gennemsnitligt 4,1 procent af de danske 11-, 13- og 15-√•rige skoleb√łrn, som angiver, at de mobber andre. Markant flere drenge end piger deltager i mobning af andre.