Mød ambassadørerne

Mød ambassadørerne

Fem OL-atleter fungerer som ambassadører for alle mod mobning og bakker op om indsatsen for at stoppe mobning.

Ambassadørerne er håndboldspiller Niklas Landin, hækkeløber Sara Slott Petersen, kajakroer René Holten Poulsen, svømmer Jeanette Ottesen og badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen.

Atleterne fortæller her om deres syn på mobning.

Niklas Landin Jacobsen

Niklas Landin Jacobsen. OL-deltager 2016.

I fællesskaber er der altid nogen, der hænger lidt, så dér kan man gøre en forskel og forsøge at få alle med. Hvis man skal være en god kammerat, er det vigtigt at hjælpe med at give plads til alle og sige fra overfor gruppepres. Som anfører for landsholdet er det vigtigt for mig at få alle på holdet med i fællesskabet. Jeg forsøger så godt jeg kan, så ingen sidder alene ovre i hjørnet.

Da jeg gik i skole, var det anderledes. Jeg var genert og holdt mig i baggrunden, når nogle blev drillet. Jeg var heldig, at jeg var god til sport, så der hev jeg rimelig meget respekt ind. Men dem, som ikke var gode i skolen, ikke var gode til sport og ikke rigtig var med fremme nogen steder, de havde det sværere. Jeg har oplevet flere ting, som ikke var sjove at være vidne til. En gruppe, der lagde pres på en person, indtil han bukkede under. Så hvis jeg kan være med til at formindske mobning, så vil jeg hjertens gerne det.

Jeanette Ottesen


Jeanette ottesen. OL-deltager 2016.

Mobning er ikke cool. Det er cool at være en god kammerat. I min skoletid blev jeg holdt udenfor af lærerne på den privatskole, hvor jeg gik. De drev en slags psykisk mobning mod mig, hvor de fuldstændig ignorerede mig. De var utilfredse med, at jeg dyrkede sport. Skolen var meget boglig, og jeg fik ingen hjælp, når jeg var bagud. Jeg følte, at jeg skulle være på en anden måde for at blive accepteret, og det forstod jeg ikke, for jeg er blevet opfostret med, at det er godt at være anderledes.

Jeg tog mit sidste skoleår i en folkeskole. Det blev mit bedste år med gode lærere og kammerater. Vi er allesammen forskellige, og det skal vi acceptere og respektere. Vi har forskellige personligheder, vil forskellige ting – og gør tingene på forskellige måder. Det er så kedeligt, hvis vi alle skal være ens. Hav mod til at sige fra og tro på dig selv.

René Holten Poulsen


René Holten Poulsen. OL-deltager 2016.

I min gamle skoleklasse var de populære børn dem, der ikke mobbede, og som tydeligt sagde, at der skulle være plads til alle. De forsøgte også at standse dem, der på et tidspunkt drillede mig, fordi nogle syntes, det var sjovt, at jeg havde et hidsigt temperament. Så lærte jeg at styre mig selv, og drilleriet stoppede. Senere gik jeg i en klasse, hvor alle var meget forskellige, og hvor det betød, at alle hjalp hinanden med både lektier og andet. Jeg tror, at det miks af forskellige mennesker er grunden til, at klassen blev så god, og vi fik et godt sammenhold. Alle har et ansvar.

Der er for mange, der oplever mobning, og det er ikke i orden. Det er vigtigt at vise respekt for hinanden. Selvom du måske ikke kan lide alle mennesker, og alle mennesker ikke kan lide dig, kan du godt lære at arbejde sammen med andre og respektere andre. Sådan er det i elitesport, og jeg synes, det er en sund måde at lære at omgås hinanden. I en sportsklub kan man ikke undgå hinanden, så du er nødt til at lære at arbejde sammen. Man behøver jo ikke hygge og holde i hånd af den grund, men man skal tale ordentligt til hinanden og give hinanden plads.

Sara Slott Petersen


Sara Slott Petersen. OL-deltager 2016.

I dag foregår mobning på mange digitale platforme, og forældre har et kæmpe ansvar. De kan være rollemodeller ved at vise respekt overfor hinanden og acceptere andre mennesker, som dem de er. Hvis jeg ser på, hvordan vi voksne opfører os og taler om andre, så kan jeg godt forstå, hvorfor børn ikke kan finde ud af det. Børn tænker mere sort/hvidt. Vi må lære børn og unge at være rummelige, for i det ligger, at man er en god kammerat. At man er villig til og tør at give plads til andre, og en accept af, at vi ikke allesammen kan være ens.

Hvis jeg som barn og ung havde haft den ro i mig, jeg har nu, ville jeg have været mere neutral, sat foden ned og stoppet drillerier i stedet for at løbe med i drillerier eller starte dem. Men den refleksion og erfaring, vi voksne har, mangler børnene. Derfor er det de voksnes ansvar at lære børn og unge om rummelighed. I kan godt være venner, selvom I er forskellige.

Jan Ø. Jørgensen


Jan Ø. Jørgensen. OL-deltager 2016.

Det er ikke i orden at være efter andre på noget som helst plan. Der er altid plads til én mere, lige meget hvad det er, man har gang i. Jeg er selv gået fri af mobning i skolen, fordi jeg var god til sport. Jeg brugte i en tidlig alder rigtig meget tid i badmintonhallen, hvor jeg lærte at begå mig blandt børn i forskellige aldre og at give plads til alle. De færdigheder, ville jeg ønske, at jeg havde taget med mig hen i skolen. Her stod jeg ofte i baggrunden og kiggede på, for det var det nemmeste. Set i bakspejlet ville jeg ønske, at jeg havde turdet sige ”Hey, det dér er ikke i orden.” Det ville have været sejt. Det er modigt at stille sig op og forsvare dem, der er udenfor.

Mobning kan hurtigt tage fart på Instagram og Facebook. En lille ting kan udvikle sig til noget ret forfærdeligt rigtig hurtigt, fordi det er så nemt at hænge hinanden ud. Men det er ikke cool at lave en hadeprofil om én fra klassen. Mobning sætter spor på børn og unge resten af deres liv. Derfor skal lærerne tage hånd om det, så snart der er optræk til det mindste. Der er ikke bare én løsning som i matematik. Vi bliver alle nødt til at sørge for, at alle har det godt.

Call to action link