Viden

Viden

Mobning omfatter hele f√¶llesskabet og ikke kun √©t offer og √©n mobber. Her kan du l√¶se mere om mobning og om unges ret til et godt undervisningsmilj√ł.

Hvad er mobning?

Det meste forskning om mobning unders√łger mobning i grundskolen. Men den forst√•else af mobning, som forskningen fremh√¶ver, kan ogs√• bruges i forst√•elsen af mobning p√• ungdomsuddannelserne.

Forskning om mobning har tidligere været domineret af en individualistisk tilgang til mobning, hvor mobberen ofte blev opfattet som aggressiv og skoleutilpasset, mens ofret ofte blev opfattet som passivt og skoletilpasset.

Et stort dansk forskningsprojekt om mobning ved Aarhus Universitet, eXbus (Exploring Bullying in School), viser, at det ikke hænger sådan sammen, og at mobning er et langt mere komplekst problem.

EXbus peger p√•, at mobning handler om en bestemt adf√¶rd, som udspringer af en utryg kultur blandt st√łrre eller mindre grupper.

Mobning foruds√¶tter mere end blot √©t offer og √©n mobber, nemlig tilskuere eller medl√łbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udst√łdelsen eller nedv√¶rdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er derfor et gruppef√¶nomen, som ikke udelukkende kan till√¶gges enkeltindivider.

 

Definition af mobning

Inspireret af eXbus

 

Mobning er et gruppefænomen

  • Mobning foreg√•r i og omkring f√¶llesskaber b√•de offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
  • Mobning kan v√¶re en m√•de at skabe et f√¶llesskab p√•, n√•r det ikke lykkes at samles i f√¶llesskaber om andre emner/aktiviteter.
  • Uanset, hvor mobningen foreg√•r, kan mobbe√•rsagen ikke udelukkende till√¶gges enkelte individer.

Udst√łdelseshandlingerne f√•r en systematisk karakter

  • Udst√łdelseshandlinger i forbindelse med mobning b√¶rer pr√¶g af eksklusion eller fornedrelse.
  • Handlingerne har ofte en systematik, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne. Det kan dog hurtigt skifte, hvilke b√łrn/unge der inkluderes i f√¶llesskabet, og hvilke der ekskluderes.

Mobning kan v√¶re direkte og forf√łlgende eller indirekte og udelukkende

  • Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forf√łlgelse, for eksempel hvis en ung gentagne gange oplever at blive sl√•et, kaldt grimme ting eller latterliggjort p√• sociale medier.
  • Mobning kan ogs√• komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, for eksempel hvis klassekammerater g√•r, n√•r den unge kommer, vender √łjne, hvisker, ikke liker opslag p√• sociale medier, etc.

Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som den unge ikke kan trække sig fra

  • Dette skyldes, at den unge er en del af en institution, som for eksempel en ungdomsuddannelse, hvor den unge har sin hverdag.
  • Det kan ogs√• v√¶re,¬†fordi den sociale sammenh√¶ng for den unge opleves som en foruds√¶tning for at v√¶re en del af f√¶llesskabet. Det kan for eksempel v√¶re fritidsklubber, sportsklubber eller digitale rum. For at v√¶re en del af et almindeligt ungdomsliv opfattes det som n√łdvendigt for unge at opholde sig disse steder.

Mobning forudsætter en magtubalance

  • En magtubalance forekommer, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre v√¶rd end andre.

Hvad er digital mobning?

Mobning foreg√•r ofte steder, hvor unge ikke uden videre kan undlade at v√¶re. Det kan v√¶re p√• en ungdomsuddannelse, men ogs√• p√• de sociale medier ‚Äď for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat. Hvis mobning opst√•r, vil de digitale medier ofte v√¶re med til at tydeligg√łre en s√•rbar og ekskluderet position.

Begrebet digital mobning d√¶kker over kr√¶nkende og nedv√¶rdigende handlinger, som unge uds√¶ttes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod √©n eller flere personer. Der findes ogs√• en r√¶kke andre s√¶rlige kendetegn ved den mobning, som ud√łves gennem digitale medier.

 

Kendetegn ved digital mobning

Inspireret af eXbus

 

  • Det kan foreg√• d√łgnet rundt ‚Äď og der er ikke noget fristed. Den, som det g√•r ud over, f√łler sig sj√¶ldent sikker i det digitale rum og er sj√¶ldent i fred.
  • Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange ‚Äď man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten.
  • Dem, der chikanerer, kan v√¶re anonyme, og der kan herske stor usikkerhed omkring, hvem afsender er. Det forst√¶rker ogs√• oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte personer ansvarlige.
  • Det kan foreg√• i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – for eksempel voksne. Det er derfor ogs√• sv√¶rt at bevise, at man bliver mobbet.
  • Kropssproget mangler i den digitale verden, s√• h√•rde ord kan f√łles ekstra s√•rende.
  • Mobningen er “glokal” ‚Äď det vil sige, at hele verden (globalt) er tilskuere, men at mobningen for eksempel sker i klassen (lokalt).
  • Den magtubalance, der ofte sker i et f√¶llesskab, n√•r der foreg√•r mobning, forst√¶rkes i mange tilf√¶lde i de digitale rum, hvor de unge er til stede uden voksne.

Unges rettigheder

B√łrn og unge har krav p√• beskyttelse mod et d√•rligt psykisk undervisningsmilj√ł og ret til en skolegang uden mobning. Det st√•r i FN‚Äôs B√łrnekonvention, hvor der ogs√• st√•r, at b√łrn og unge skal beskyttes mod vold og overgreb, herunder psykisk vold.

I den danske Undervisningsmilj√łlov st√•r der, at:

‚ÄĚElever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmilj√ł, s√•ledes at¬†undervisningen kan foreg√• sikkerheds- og sundhedsm√¶ssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmilj√łet p√• skoler og¬†uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og l√¶ring og omfatter derfor ogs√• uddannelsesstedets psykiske og √¶stetiske milj√ł‚ÄĚ.

Der st√•r desuden, at uddannelsessteder mindst hvert tredje √•r skal lave og offentligg√łre en undervisningsmilj√łvurdering, der ser p√• b√•de det fysiske, psykiske og √¶stetiske undervisningsmilj√ł. Undervisningsmilj√łvurderingen skal beskrive uddannelsesstedets undervisningsmilj√ł og eventuelle udfordringer.

Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, har ogs√• ansvaret for, at kravene i Undervisningsmilj√łloven overholdes.

Hvis der er problemer med undervisningsmilj√łet for eksempel i form af mobning, skal den ansvarshavende udarbejde en handlingsplan for, hvordan de l√łses. Derfor er det skolens ledelse, man som ung kan s√łge hj√¶lp hos og klage til, hvis der ikke er gjort nok for at stoppe mobningen.

Trivselsmålinger

Med erhvervsuddannelsesreformen er det blevet obligatorisk, at m√•le trivslen blandt eleverne √©n gang √•rligt. Trivselsm√•lingerne indg√•r i erhvervsskolernes handlingsplaner for √łget gennemf√łrelse. Her skal erhvervsskolerne redeg√łre for skolens resultater, s√¶tte nye m√•l for og beskrive de indsatser, som skolen gennemf√łrer for at √łge elevernes trivsel. Resultaterne af trivselsm√•lingerne indg√•r i det statslige kvalitetstilsyn med erhvervsuddannelserne.

P√• de gymnasiale uddannelser skal institutionerne ogs√• gennemf√łre selvevalueringer og udarbejde handlingsplaner for opf√łlgning. St√łrstedelen af alle gymnasier gennemf√łrer elevtilfredshedsm√•linger. I den politiske aftale om en reform af gymnasiet er det besluttet, at indf√łre retningsgivende m√•l for skolernes kvalitetsarbejde. Et af de retningsgivende m√•l handler om elevernes trivsel.

P√• baggrund af de trivselsunders√łgelser, der gennemf√łres i henhold til Undervisningsmilj√łloven, skal skolerne s√¶tte indsatser i gang for at f√• en bedre elevtrivsel i de gymnasiale uddannelser. M√•l der handler om elevernes trivsel indeb√¶rer indf√łrelse af √•rlige trivselsm√•linger.

Fakta om mobning

Hver 8. af de 17-18-√•rige, der g√•r p√• en ungdomsuddannelse, angiver i en unders√łgelse fra LO (2010) at have oplevet mobning. Mindre end 1 procent angiver at have oplevet mobning ugentligt. Ved 14-15-√•rsalderen er der tilsyneladende ingen forskel i omfanget af mobning, som henholdsvis drenge og piger rapporterer. Det er til geng√¶ld ¬†tilf√¶ldet ved 17-18-√•rsalderen. Her oplever 35 procent flere drenge mobning, n√•r de sammenlignes med de j√¶vnaldrende piger.

I forhold til ensomhed blandt unge viser ‚ÄĚUngdomsprofilen‚ÄĚ (2014) fra Institut for Folkesundhed, at 9,1 procent af de adspurgte gymnasieelever f√łler sig ensomme, mens det tilsvarende tal for elever p√• erhvervsuddannelserne er 8 procent. Andelen af unge, som oplever ensomhed er begge steder st√łrre for piger end for drenge. I Ungdomsprofilen har man desuden formuleret udsagnet ‚ÄĚJeg er god nok, som jeg er‚ÄĚ. Lidt over 80 procent af drengene er enige eller helt enige i udsagnet, mens det blandt pigerne kun er omkring 63 procent.

I en unders√łgelse fra Center for Ungdomsforskning (2007) angiver 27 procent af de unge, at de har overvejet at stoppe p√• deres ungdomsuddannelse. Af disse angav 0 procent i gymnasiet mobning som √•rsag, mens det tilsvarende tal p√• erhvervsuddannelserne var 11 procent.

En unders√łgelse fra B√łrner√•det (2013) viser, at flere elever p√• produktionsskoler og erhvervsuddannelser har oplevet mobning end elever i gymnasiet.