Mobning omfatter hele fællesskabet og ikke kun ét offer og én mobber. Her kan du læse mere om mobning og om unges ret til et godt undervisningsmiljø.

Det meste forskning om mobning undersøger mobning i grundskolen. Men den forståelse af mobning, som forskningen fremhæver, kan også bruges i forståelsen af mobning på ungdomsuddannelserne.

Forskning om mobning har tidligere været domineret af en individualistisk tilgang til mobning, hvor mobberen ofte blev opfattet som aggressiv og skoleutilpasset, mens ofret ofte blev opfattet som passivt og skoletilpasset.

Et stort dansk forskningsprojekt om mobning ved Aarhus Universitet, eXbus (Exploring Bullying in School), viser, at det ikke hænger sådan sammen, og at mobning er et langt mere komplekst problem.

EXbus peger på, at mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper.

Mobning forudsætter mere end blot ét offer og én mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er derfor et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan tillægges enkeltindivider.

Definition af mobning

Inspireret af eXbus

Mobning er et gruppefænomen

• Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
• Uanset, hvor mobningen foregår, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter

• Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.
• Handlingerne har ofte en systematik, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne. Det kan dog hurtigt skifte, hvilke børn/unge der inkluderes i fællesskabet, og hvilke der ekskluderes.

Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende

• Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, for eksempel hvis en ung gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier.
• Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, for eksempel hvis klassekammerater går, når den unge kommer, vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale medier, etc.

Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som den unge ikke kan trække sig fra

• Dette skyldes, at den unge er en del af en institution, som for eksempel en ungdomsuddannelse, hvor den unge har sin hverdag.
• Det kan også være, fordi den sociale sammenhæng for den unge opleves som en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Det kan for eksempel være fritidsklubber, sportsklubber eller digitale rum. For at være en del af et almindeligt ungdomsliv opfattes det som nødvendigt for unge at opholde sig disse steder.

Mobning forudsætter en magtubalance

• En magtubalance forekommer, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Mobning foregår ofte steder, hvor unge ikke uden videre kan undlade at være. Det kan være på en ungdomsuddannelse, men også på de sociale medier – for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat. Hvis mobning opstår, vil de digitale medier ofte være med til at tydeliggøre en sårbar og ekskluderet position.

Begrebet digital mobning dækker over krænkende og nedværdigende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Der findes også en række andre særlige kendetegn ved den mobning, som udøves gennem digitale medier.

Kendetegn ved digital mobning

Inspireret af eXbus

• Det kan foregå døgnet rundt – og der er ikke noget fristed. Den, som det går ud over, føler sig sjældent sikker i det digitale rum og er sjældent i fred.
• Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange – man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten.
• Dem, der chikanerer, kan være anonyme, og der kan herske stor usikkerhed omkring, hvem afsender er. Det forstærker også oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte personer ansvarlige.
• Det kan foregå i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – for eksempel voksne. Det er derfor også svært at bevise, at man bliver mobbet.
• Kropssproget mangler i den digitale verden, så hårde ord kan føles ekstra sårende.
• Mobningen er “glokal” – det vil sige, at hele verden (globalt) er tilskuere, men at mobningen for eksempel sker i klassen (lokalt).
• Den magtubalance, der ofte sker i et fællesskab, når der foregår mobning, forstærkes i mange tilfælde i de digitale rum, hvor de unge er til stede uden voksne.

Børn og unge har krav på beskyttelse mod et dårligt psykisk undervisningsmiljø og ret til en skolegang uden mobning. Det står i FN’s Børnekonvention, hvor der også står, at børn og unge skal beskyttes mod vold og overgreb, herunder psykisk vold.

I den danske Undervisningsmiljølov står der, at:

”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø”.

Der står desuden, at uddannelsessteder mindst hvert tredje år skal lave og offentliggøre en undervisningsmiljøvurdering, der ser på både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøvurderingen skal beskrive uddannelsesstedets undervisningsmiljø og eventuelle udfordringer.

Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, har også ansvaret for, at kravene i Undervisningsmiljøloven overholdes.

Hvis der er problemer med undervisningsmiljøet for eksempel i form af mobning, skal den ansvarshavende udarbejde en handlingsplan for, hvordan de løses. Derfor er det skolens ledelse, man som ung kan søge hjælp hos og klage til, hvis der ikke er gjort nok for at stoppe mobningen.

Trivselsmålinger

Med erhvervsuddannelsesreformen er det blevet obligatorisk, at måle trivslen blandt eleverne én gang årligt. Trivselsmålingerne indgår i erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse. Her skal erhvervsskolerne redegøre for skolens resultater, sætte nye mål for og beskrive de indsatser, som skolen gennemfører for at øge elevernes trivsel. Resultaterne af trivselsmålingerne indgår i det statslige kvalitetstilsyn med erhvervsuddannelserne.

På de gymnasiale uddannelser skal institutionerne også gennemføre selvevalueringer og udarbejde handlingsplaner for opfølgning. Størstedelen af alle gymnasier gennemfører elevtilfredshedsmålinger. I den politiske aftale om en reform af gymnasiet er det besluttet, at indføre retningsgivende mål for skolernes kvalitetsarbejde. Et af de retningsgivende mål handler om elevernes trivsel.

På baggrund af de trivselsundersøgelser, der gennemføres i henhold til Undervisningsmiljøloven, skal skolerne sætte indsatser i gang for at få en bedre elevtrivsel i de gymnasiale uddannelser. Mål der handler om elevernes trivsel indebærer indførelse af årlige trivselsmålinger.

Hver 8. af de 17-18-årige, der går på en ungdomsuddannelse, angiver i en undersøgelse fra LO (2010) at have oplevet mobning. Mindre end 1 procent angiver at have oplevet mobning ugentligt. Ved 14-15-årsalderen er der tilsyneladende ingen forskel i omfanget af mobning, som henholdsvis drenge og piger rapporterer. Det er til gengæld  tilfældet ved 17-18-årsalderen. Her oplever 35 procent flere drenge mobning, når de sammenlignes med de jævnaldrende piger.

I forhold til ensomhed blandt unge viser ”Ungdomsprofilen” (2014) fra Institut for Folkesundhed, at 9,1 procent af de adspurgte gymnasieelever føler sig ensomme, mens det tilsvarende tal for elever på erhvervsuddannelserne er 8 procent. Andelen af unge, som oplever ensomhed er begge steder større for piger end for drenge. I Ungdomsprofilen har man desuden formuleret udsagnet ”Jeg er god nok, som jeg er”. Lidt over 80 procent af drengene er enige eller helt enige i udsagnet, mens det blandt pigerne kun er omkring 63 procent.

I en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (2007) angiver 27 procent af de unge, at de har overvejet at stoppe på deres ungdomsuddannelse. Af disse angav 0 procent i gymnasiet mobning som årsag, mens det tilsvarende tal på erhvervsuddannelserne var 11 procent.

En undersøgelse fra Børnerådet (2013) viser, at flere elever på produktionsskoler og erhvervsuddannelser har oplevet mobning end elever i gymnasiet.